FTF's formands tale til demonstration 8. juni på Christiansborg Slotsplads
Jeg står her i dag, fordi jeg er vred. Vred over den måde regeringen behandler de arbejdsløse på. Vred over at der ikke findes brede og holdbare løsninger i en kritisk tid. Vred over at der blæses på den danske model. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der er vred i dag? Er jeg det?
Af FTF's formand, Bente Sorgenfrey,
Afholdt på Christiansborg Slotplads 8. juni.
Det talte ord gælder.
I FTF ønsker vi, at en hvilken som helst regering skal føre en politik, der sikrer:
ARBEJDE til flest muligt, GODE uddannelser - og en ordentlig VELFÆRD.
Er det ikke bare DYRE ORD her midt i en økonomisk krise? Nej, det er det ikke.
Vi har ikke råd til at lade være. Vi bliver nødt til at skabe nye job. Vi bliver nødt til at få flere til at uddanne sig. Og vi bliver nødt til at sikre gode vuggestuer til vores børn, gode uddannelser til vores unge og gode hospitaler til vores syge. Det er det Danmark, vi ønsker at leve i. Det er det vi vil arbejde for. Og det er grunden til, at vi er her i dag.
I FTF er vi 450.000 lønmodtagere – og vi er parate til at tage medansvar.
Vi er bekymrede over den vanskelige situation, Danmark befinder sig i.
Vi er stærkt bekymrede. Og vi vil ikke lukke øjnene og vende ryggen til.
Vi kommer gerne med konkrete løsninger. Løsninger, der er bedre end de besparelser og forringelser, regeringen selv kan finde på.
Vi foreslår bl.a. at bruge efterlønsordningen mere fleksibelt – så fx sygeplejersken, politimanden, bankrådgiveren kan vælge at arbejde 4 timer om dagen i stedet for 8 – 3 dage om ugen i stedet for 5 – eller 8 måneder om året i stedet for 12.
Gider folk det? JA – det vil rigtig mange af de kommende efterlønnere gerne. Så mange at det svarer til 34.000 fuldtidspersoner - eller en 6 mia. kr.
Og så er det, jeg spørger: Hvorfor skal vi så forringe dagpengesystemet, når seniorerne helt frivilligt vil arbejde mere og spare samfundet for 6. mia. kr.? FTF har også foreslået, at vi befrier den offentlige sektor for noget af papirarbejdet. Socialrådgiverne fortæller mig, at de på en time kun bruger de 12 minutter sammen med borgerne.
Og det er ikke kun socialrådgiverne. Alene på FTF-området bliver der brugt 60 mill. timer på dokumentation. Lad dog socialrådgiverne og alle os andre bruge tiden på det vigtigste – på borgerne, på kunderne, på at lave det, vi er der for. FTF er kommet med konkrete bud på, hvordan vi spare penge ved at få flere af fremtidens ergoterapeuter, konstruktører og pædagoger bedre gennem deres uddannelser.
FTF er også kommet med bud på, hvordan man kan gøre det nemmere for den arbejdsløse at tage en uddannelse til eksempelvis til sygeplejerske – som der bliver masser af brug for også i fremtiden.
Men viljen til samarbejde mangler.
Vi står HER på Slotspladsen, fordi regeringen - DERINDE – ikke har inviteret os med til forhandlingsbordet. Lad mig sige det helt klart: Kære regering, I kan nå det endnu – VI er ikke gået på sommerferie.
Nedskæringer er bare ikke vejen frem.
Uanset hvor hårdt man pisker de arbejdsløse og svage, så kommer der ikke flere job af det.
Vejen frem er en stærk offentlig og privat sektor, flere i arbejde og flere i uddannelse. Vi vil i den kommende tid se endnu flere kortsigtede besparelser og fyringer. Tag for eksempel Silkeborg kommune, der skal fyre mere end 600 ansatte. Det er hul i hovedet.
Den private sektor har allerede fyret mange tusinde ansatte, 200.000 arbejdspladser er forsvundet under krisen. Det er en katastrofe.
Og så er det jeg spørger:
Hvor er den plan, der skal skabe de nye arbejdspladser?
Hvor er den plan, der skal få flere til at uddanne sig?
Hvor er den plan, der bruger velfærden til at styrke Danmark?
HVOR ER DEN PLAN?
Sandheden er desværre, at den plan ikke ER der – den plan FINDES ikke! I stedet har regeringen givet os en meget tvivlsomme PAKKE.
En pakke, der rammer de arbejdsløse.
En pakke, der blæser på vores førhen så succesfulde samfundsmodel med trepartsforhandlinger og et fleksibelt arbejdsmarked.
En pakke, der skærer i både tolkebistanden og ulandshjælpen.
En pakke der svækker uddannelserne for de beskæftigede og for de unge.
VI vil have en anden plan. Det er derfor vi står her i dag.
Vi ønsker en plan, der forstærker og fornyer arbejdsmarkedet.
En plan, der inkluderer i stedet for at ekskludere.
En plan, der sikrer et rigt kulturliv, hvor kunstnere ikke straffes med utallige dagpengeforringelser og nedlæggelse af faste stillinger.
En plan, der mindsker uligheden ved at løfte de svageste.
En plan, der sikrer gode uddannelser til alle.
En plan, der er ansvarlig.
- med andre ord: En plan, der igen skaber sammenhængskraft i Danmark. Det vil vi gerne forhandle om, og det er DET, vi skal bruge fælleskassen til!
Om lidt kommer Rasmus Nøhr og spiller for os. Han har engang skrevet en sang, hvor han synger ”Dig og mig og vi to, ku’ leve i en træsko” Det er en fin sang om ung kærlighed på SU – men måske har regeringen taget formuleringen lidt for alvorligt i deres spareiver.
Så derfor: Lad os nyde Rasmus Nøhr – uden at lade os nøjes med regeringens træsko af en genopretningspakke.
