Debatoplæg om øget kompetenceudvikling

FTF har udarbejdet et debatoplæg om behovet for en øget VEU-indsats. I pjecen lægges op til en debat om behovet for en øget VEU-indsats, og der præsenteres nogle eksempler på, hvordan en evt. overenskomstmodel kan se ud.
FTF har som supplement til pjecen udarbejdet en powerpoint serie om emnet "Øget kompentenceudvikling?" til brug i organisationerne - Det er muligt at rekvirere serien ved at kontakte FTF's sekretariat.
Pjecen "Øget kompetenceudvikling - et debatoplæg"
Trepartsudvalgets rapport
Trepartsudvalget fik ved sin nedsættelse i september 2004 til opgave at analysere og vurdere den nuværende voksen- og efteruddannelsesindsats i forhold til de fremtidige udfordringer. Udvalget skulle på denne baggrund opstille og vurdere forskellige modeller for, hvordan den nødvendige udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer kan styrkes i et samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige.
Udvalgets afsluttende rapport indeholder en række overvejelser og anbefalinger, der retter sig mod det offentlige udbud af VEU (voksen- og efteruddannelse). Af de vigtigste kan nævnes behovet for en styrket indsats, forbedret udbud på det videregående niveau, forbedret vejledning og anerkendelse af realkompetencer.
For FTF-organisationerne var de vigtigste konklusioner:
- Der er et voksende behov for VEU for alle grupper på arbejdsmarkedet.
- Offentlige midler prioriterer allerede i dag kortuddannede.
- Der er behov for systematisk uddannelsesplanlægning for både kortuddannede medarbejdere, medarbejdere med en videregående uddannelse og ledere.
- Der er brug for en vejledningsreform for beskæftigede voksne.
Trepartsudvalgets afsluttende rapport
Trepartsudvalget kom ikke med konkrete anbefalinger til, om overenskomst- og aftalesystemet i højere grad skal anvendes til at styrke VEU-indsatsen
– men overlod den diskussion til arbejdsmarkedets parter.
CASA-undersøgelsen
CASA og Kubix har i 2004-2005 gennemført en undersøgelse for FTF om medlemmernes efter- og videreuddannelse. Rapporten indeholder resultaterne for undersøgelsen, som bestod af en spørgeskemaundersøgelse af medlemmer af udvalgte forbund i FTF samt en caseanalyse med udgangspunkti fem udvalgte FTF-arbejdspladser.
Velfærdsaftalen
Regeringen indgik den 20. juni 2006 en politisk aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Hovedelementerne i aftalen handler om:
· Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid
· Forstærket indsats for at øge beskæftigelsen
· Flere indvandrere og efterkommere i arbejde
· Hurtigere igennem uddannelserne
· Ungdomsuddannelse til alle
· Styrket voksen- og efteruddannelse
· Investeringer i fremtiden

