Fra bureaukrati til bureaukratisme

I 1980’erne startede et reformarbejde, der stadig pågår. Intet viser mere slående hvor langt dette er kommet, end det forhold, at hvor bureaukratiet tidligere blev set som en byrde for borgeren, tales der nu om bureaukrati som en byrde for den offentlige medarbejder. I det følgende skal jeg beskrive den ny bureaukratiske model som gradvist er vokset frem siden 1980’erne og hvis konsekvenser vi hver dag bliver mindet om, når offentligt ansatte kritiserer modellen for at have negative konsekvenser både for effektiviteten i deres indsats og for kvaliteten af deres arbejde.

Af Professor Ove K. Petersen, CBS

Download FTF Dokumentation 10: "Fra bureaukrati til bureaukratisme"

Jeg skal argumentere for mindst fire vigtige pointer: 

1 – Den offentlige sektor hviler på en ny form for bureaukrati, som nogen påstår, har ført til en ny form for bureaukratisme. Regeringen har svaret igen med aftaler om afbureaukratisering - trepartsaftalen 2007 og finanslovsaftalen 2008.

2 – I det nye bureaukrati er der mange der kan producere mål- og resultatkrav, normer og regler, og mange niveauer der kan styre og kontrollere hinanden. Af samme grund er spørgsmålet om ”styring af styring” blevet vigtig. Kvalitetsreformen drejer sig om hvordan man kan styre de mange leverandører af styring og kontrol. 

3 – Det nye bureaukrati bygger på fire idealer, der ikke bare skaber mange leverandører af styring, men også inddrager mange aktører i styringen. Der er derved skabt interessekonflikter om hvordan styring skal foregå mellem regering og kommuner, mellem politisk ledere og personaleorganisationer og mellem institutionsledere og frontmedarbejdere. 

Læs også "Fagbevægelsen ind i nyt minefelt" interview med Ove K. Pedersen i Resonans

4 – Interessekonflikterne har ført til politisering af det forvaltningspolitiske reformarbejde. Og til at de traditionelle grænser mellem overenskomstsystem (forhandlinger og konflikt om løn og arbejdsbetingelser) og forvaltningspolitiske reformer er under ændring. De ntegreres, og begge politiseres i kampen om hvordan styring skal styres. 

Notatet er disponeret således, at jeg i kapitel 1 skelner mellem bureaukrati (som noget nødvendigt) og bureaukratisme (som noget uønsket). Jeg præsenterer tre historiske former for bureaukrati (og bureaukratisme) for at fremhæve nutidens. I kapitel 2 beskrives de fire idealer bag nutidens organisering af den offentlige sektor.

Det sker med det formål at påvise hvordan disse fremprovokerer interessekonflikter. Kapitel 3 analyserer hvordan kvalitetsreformen viderefører og udbreder de fire idealer og styrker interessekonflikterne, men også søger at finde måder at styre konflikterne på. Endelig – i kapitel 4 – summes der op og fremtidens minefelt udlægges. Først skal dog afklares, hvad vi taler om. Derfor følger nogle begrebsforskelle og en typologi over former for bureaukrati og bureaukratisme.

Læs hele FTF Dokumentation 10: Fra bureaukrati til bureaukratisme