Uligheden stiger mest i Danmark

Forskellen på rig og fattig er steget mere i Danmark end i resten af EU. Det er ikke nogen fordel, vurderer professor. Hovedorganisationen FTF foreslår, at der bliver indført en fattigdomsgrænse for at hindre endnu større ulighed.

Danmark er det europæiske land, hvor uligheden er vokset mest i løbet af de sidste par år. I en ny opgørelse fra Eurostat er forskellen på de rigeste og fattigste vokset hurtigst i Danmark.

Notat om ulighed

Ifølge opgørelsen er forskellen på, hvor meget mere de rigeste tjener i forhold til de fattigste vokset med næste 25 procent på et par år. Sagt på en anden måde er de rige blevet rigere, mens det er stået stille i den anden ende af skalaen. Ifølge Bent Greve, professor i Forvaltning fra RUC, er der især en grund til udviklingen.

Uligheden stiger mest i Danmark

Ændringer i indkomstfordelingen målt fra de rigeste 20 procent til de fattigste 20 procent af befolkningen, 2007-2009.

Kilde: Eurostat

”Der er i Danmark blevet ført en økonomisk politik, der har favoriseret dem, der i forvejen har tjent meget. Skattelettelserne er især kommet dem med høje indkomster til gode,” siger professoren.

Største stigning
Bent Greve er alligevel overrasket over, at Danmark ligger på en førsteplads med størst stigning i forskellen på rige og fattige.

”Det er bekymrende. Det bryder lidt med den nordiske tankegang om, at vi skal være nogenlunde lige. Danmark er stadig i international sammenhæng et mere lige land end andre, men det er en uheldig udvikling, at forskellene nu ser ud til at blive endnu større,” siger Bent Greve.

Skattereformen er ifølge professoren den vigtigste grund til den større ulighed. Derudover har folk i arbejde nydt godt af pæne lønstigninger frem til krisen i 2008. Stigningen har dog ikke smittet af på overførselsindkomsterne. Tiltag som starthjælp og loft over de laveste ydelser har også gjort uligheden større. Endelig peger Bent Greve på satsreguleringen. Den betyder for eksempel, at personer på dagpenge i dag får en mindre andel af deres løn end for 10-15 år siden.

Udviklingen mod mere ulighed
Ifølge den helt nye 10-års oversigt fra Danmarks Statistik er udviklingen gået i én retning. Personerne med de laveste indkomster har stort set det samme som ved årtusindeskiftet. I løbet af de samme 10-11 år har den rigeste del af befolkningen kunnet forbruge 2-3 procent mere hvert eneste år.

Bent Greve peger på, at det er på tide at få gjort op med forestillingen om, at for meget lighed er dårligt, og mere ulighed er godt for samfundet.

”Vi ved, at der er bedre accept af, hvad der sker i hele samfundet, når ligheden er forholdsvis stor. Samtidig er kriminaliteten ikke så høj, for alle har noget. Derfor er det bekymrende, at udviklingen går mod mere ulighed. Ikke mindst i en tid med større ledighed blandt unge. De risikerer permanent at ryge direkte og permanent i den tunge ende af skalaen," siger Bent Greve.

Fattigdomsgrænse en del af løsningen
I FTF - hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte - giver den større ulighed også rynker i panden. Formanden Bente Sorgenfrey ser helst, at der bliver sat målrettet ind i forhold til de fattigste.

”Udviklingen går den forkerte vej. I FTF mener vi, at der skal indføres en fattigdomsgrænse i Danmark, så alle får økonomisk hjælp til at leve et værdigt liv og tage aktivt del i samfundet,” siger FTF-formanden.

Bente Sorgenfrey peger også på, at forholdene for og hjælpen til landets svageste de sidste mange år er blevet dårligere. Det gør det endnu sværere for folk med andre problemer end ledighed og lave indtægter at kæmpe sig op ad på velstandsstigen.

”Det er nødvendigt, at vi får hævet de lave kontanthjælpssatser og gjort op med blandt andet starthjælpen. Vi risikerer, at mange børn vokser op i fattigdom, hvis ikke vi får gjort op med de stramme regler og samtidig får hævet ydelserne,” siger Bente Sorgenfrey.