Ledere vælter ud af det offentlige

Det offentlige arbejdsmarked står foran et vagtskifte af dimensioner: I løbet af kun otte år får omkring hver tredje leder i kommuner og regioner mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den store udfordring er at finde deres afløsere.

Næsten hver anden skoleleder er i dag over 54 år gammel. En næsten lige så stor andel på samme alder findes blandt kommunernes topledere, som fx kommunaldirektører og forvaltningschefer. Blandt lederne inden for sundhedsområdet i både kommuner og regioner er omkring hver tredje 55 år eller derover.

Den grånende aldersfordeling blandt lederne i det offentlige fremgår af de seneste tal fra Det Kommunale Løndatakontor, Danmarks Statistik og Personalestyrelsen som FTF har bearbejdet. FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, bl.a. for nogle af de store faggrupper i det offentlige som fx folkeskolelærere, sygeplejersker, pædagoger og politibetjente. FTF har 34.000 ledere blandt medlemmerne.

FTF analyse: Offentlige ledere mangler afløsere for sig selv

Fælles for lederne over 55 år er, at de når efterlønsalderen inden for de næste otte år med mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark er pt. 62 år.

Farvel til erfaring og viden
Dermed risikerer de offentlige arbejdspladser om kort tid at miste den mest erfarne del af lederne - de, der har oparbejdet erfaring med ledelsesjobbet gennem mange års praksis. Og som samlet set ligger inde med den største mængde opgraderede kompetencer gennem formaliserede lederuddannelser som fx diplom i ledelse og master i ledelse.

Kæmpe udfordring
Den forestående afsked med masser af erfarne ledere giver de offentlige arbejdsgivere en stor udfordring med at rekruttere nye ledere. Mulige nye ledere skal udpeges, opfordres, bakkes op og uddannes. Ikke mindst opbakning og opmuntring ser ud til at være nødvendigt i forhold til visse faggrupper.

En ny undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet viser eksempelvis, at der i fremtiden vil være behov for flere skoleledere, men at alt for få mellemledere og lærere finder jobbet attraktivt.

Folkeskolen: For få lærere vil være skoleleder

På Syddansk Universitet kortlagde et hold kommunalforskere sidste år de kommunale lederes vilkår i en stor landsdækkende undersøgelse.

En af forskerne, Dan Michael Nilsen, som undersøgte mellemledernes vilkår, siger om den store andel modne ledere:

"Det er helt åbenlyst, at det er et potentielt problem om nogle år med de mange ledere oppe i årene. Hvis det ikke lykkes at rekruttere nye ledere, får kommunerne et problem med at levere de ydelser, som er institutionernes primære opgave", siger Dan Michael Nielsen.

Men han understreger, at den generelle tendens er, at kommunerne faktisk gør noget - gennem forskellige projekter og programmer, der har fokus på talentudvikling af kommende ledere.

Det bekræfter Stine Hinge Christensen, souschef i Center for Ledelsesudvikling i KL. Som det foreløbig største tiltag fremhæver hun et landsdækkende projekt for 200 lærere. De gennemgår netop nu et forløb, som skal klæde dem på til eventuelt at blive skoleledere.

I projektet "Talent for ledelse - i fremtidens folkeskole" får de potentielle ledertalenter et modul på en diplomuddannelse i ledelse, tre sessioner med en coach og samtidig er de er tilknyttet en mentor, som er en skoleleder på en anden skole. De 200 lærere, som kommer fra 40 forskellige kommuner, er enten blevet indstillet til projektet af deres skoleleder, eller de har meldt sig selv, og har fået grønt lys af deres leder.

Kniber med pessimismen
De 100 af lærerne blev færdige i sommer, resten bliver færdig til januar. Hvor mange, der så ender med at blive afklarede om, at de nu vil stile mod et lederjob, vil stå klart en gang først i det nye år. Stine Hinge Christensen fortæller, at der var meget stor søgning til projektet.

Hos hende kniber det med pessimismen i forhold til at få de mange lederstillinger besat i fremtiden. Hun peger på, at mange kommuner har indført nye organiseringer med fx områdeledelse. Det indebærer, at den daglige leder på institutionerne kun har det faglige/pædagogiske ansvar, mens områdelederen har det overordnede ansvar med jura, personaleledelse, økonomi osv.

"Mange lederopgaver bliver rykket et niveau op. Det ændrer profilen på lederne - både hos områdelederen og hos den daglige leder. Og det kan muligvis gøre det mere attraktivt for nogle medarbejdere, at det fremover er muligt at få en lederstilling som fx daglig leder af en børnehave uden, at man også skal bruge meget tid på økonomi, personale osv. men primært kan koncentrere sig om den pædagogiske udvikling", siger hun.

Kvaliteten afhænger af lederen
Stine Hinge Christensen ser den største udfordring for kommunerne i at finde de gode ledere.

"Den store udfordring går ikke på antallet, men på at det skal være superdygtige ledere. Fordi vi er blevet mere bevidste om, at medarbejdernes trivsel, økonomien og selvfølgelig kvaliteten af kerneydelsen i høj grad afhænger af ledelsen. Lederen gør en kæmpe forskel! Det er kommunerne som arbejdsgivere blevet mere skarpe på end før. Kommunerne er også blevet mere opmærksomme på, hvor dyrt det helt konkret er at ansætte den forkerte på en lederpost", siger hun.

Medarbejdere efterspørger mere ledelse
Personale- og administrationschef i FTF, Marianne Heide, medgiver, at de kommunale arbejdsgivere arbejder på at ændre strukturer, så behovet for fx institutionsledere bliver mindre.

"Det kan også være en del af løsningen. Men det ændrer bare ikke ved, at medarbejderne efterspørger mere ledelse - og her taler vi vel at mærke om nær-ledelse med både personaleledelse og ledelse af fagligheden. Dét behov hos medarbejderne bliver svært at imødekomme for en områdeleder med fire forskellige geografisk spredte institutioner under sig", siger Marianne Heide.

Hun forudser, at der let vil opstå uformelle ledelsesrum på de enkelte institutioner, som kan være vanskelige at styre for den overordnede formelle leder.

"Så selv om antallet af ledere bliver mindre, så falder behovet for ledelse ikke. Og det kræver, at man nytænker hele styringen af den offentlige sektor, hvis der skal leveres faglighed, medarbejdertrivsel og kerneydelser af høj kvalitet", siger hun.

Alder er et plus
Midt i anstrengelserne for at rekruttere nye ledere, er det vigtigt at huske ikke kun at se pÃ¥ alder som et problem. Det mener Dan Michael Nielsen fra Syddansk Universitet.

"Alder er også et stort aktiv. Der er også meget positive ting ved, at lederne har den alder de har nu; de har en helt uvurderlig erfaring. Derfor prøver flere kommuner ikke kun at spotte nye ledertalenter, men satser også at få de erfarne ledere til at blive længere", siger han.

FTF Leder-info: Offentlige ledere forlader skuden

FTF Leder-info: Foreninger skaber ledere

FTF Leder-info: En guide til at udvikle dem med en leder i maven

FTF Leder-info: Ledere ønsker pligt til uddannelse