Hver tiende har mødt økonomisk kriminalitet på jobbet

Men over halvdelen af de ansatte, der har haft mistanke om eller været vidne til økonomisk kriminalitet på arbejdspladsen, går ikke videre med det. Mange ansatte mener, at whistleblower-ordninger, hvor man kan henvende sig anonymt, vil være en god måde at få oplysninger frem på. Det viser en ny undersøgelse fra FTF.

Underslæb, bedrageri, manipulation af regnskaber, korruption, bestikkelse, hvidvaskning af penge - økonomisk kriminalitet findes i mange udgaver. På danske arbejdspladser kender mange medarbejdere til betændte tilstande i økonomien i en eller anden form. Hver tiende har enten haft mistanke om eller været direkte vidne til økonomiske ulovligheder på jobbet.

Det viser en ny undersøgelse af whistleblowing fra FTF, som er hovedorganisation for ca. 450.000 offentligt og privat ansatte. Ca. 3.500 FTF-medlemmer har deltaget i undersøgelsen, bl.a. ansatte i finanssektoren, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger og politibetjente.

Hovedparten – 90 procent – har aldrig arbejdet på en arbejdsplads, hvor de har haft mistanke om eller været vidne til, at ansatte eller ledelsen har begået økonomisk kriminalitet.

Men det efterlader hele fire procent, som på deres nuværende arbejdsplads har haft mistanke om eller været vidne til økonomi på den forkerte side af loven. Fem procent har haft samme oplevelse på en tidligere arbejdsplads. I alt har ni procent således mødt økonomisk kriminalitet på arbejdspladsen.

Et stort tal
Det samlede tal er stort, når det drejer sig om noget så alvorligt som økonomisk kriminalitet. Det vurderer Poul Riiskjær Mogensen, formand for Transparency International i Danmark. Transparency International, som er en international sammenslutning som har til mål at bekæmpe økonomisk korruption og bestikkelse i hele verden, er især kendt for sit årlige indeks over korruption i alle lande.

”Ti procent er mange. Jeg er ikke overrasket, men det stadig mange - og det er klart for mange. Det er argument for, at det vil være fornuftigt at etablere en whisteblower-ordning i Danmark”, siger han.

FTF analyse: Privatansatte frygter at få sparket for at åbne munden

Frygter for jobbet
Kun en begrænset del af medarbejdernes viden og mistanke kommer videre: Over halvdelen af medarbejderne vælger ikke at gå videre med deres oplevelser. Ansatte i den private sektor er mest tilbageholdende. Her går kun 40 procent videre med deres oplevelser, mens det gælder for 52 procent i det offentlige.

Når så mange vælger at holde deres belastende viden for sig selv, skyldes det ifølge undersøgelsen både frygt for bøvl og ballade på jobbet, eller selve dét at miste jobbet.

Men muligheden for anonymt at give oplysningerne videre kunne måske have fået oplysningerne frem i lyset. På de arbejdspladser med en såkaldt whistleblower-ordning, hvor man kan henvende sig anonymt med oplysninger, mener et stort flertal på 80 procent af de ansatte i hvert fald, at det forbedrer mulighederne for at videregive oplysninger.

Også på arbejdspladser uden whistleblower-ordninger, forventer mange, at ordninger, der giver mulighed for anonyme henvendelser, vil forbedre mulighederne for at orientere virksomheden om økonomisk kriminalitet. Det er næsten 45 procent af FTF’erne er enige i.

FTF analyse: Medarbejdere aner ikke, hvornår de må ytre sig

FTF: Vigtigst at beskytte mod fyring
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, mener også, at whistleblower-ordninger kan hjælpe til med at få flere oplysninger frem om økonomisk kriminalitet på danske virksomheder.
Men hun ser det som helt grundlæggende vigtigt at få indført en bedre ansættelsesretlig beskyttelse af medarbejderne, når de åbner munden om ulovligheder eller uetiske forhold på jobbet.

”Whistleblower-ordninger kan være et udmærket redskab, der kan være med til at få afdækket flere ulovligheder. Men for FTF er der ingen tvivl om, at en bedre sikkerhed i ansættelsen for de ansatte, er det helt afgørende, for at medarbejderne tør stå frem i større omfang end i dag. Når selvcensuren er så udbredt, skyldes det jo især at folk frygter for deres job.

Flest i den private sektor
Økonomisk kriminalitet ser ud til at trives bedst i den private sektor end i den offentlige. Her har hele ti procent af FTF’erne haft mistanke om eller erfaringer med økonomisk kriminalitet på deres tidligere arbejdsplads – det samme gælder for fire procent for de offentligt ansatte. Forskellen imellem de to sektorer drejer sig alene om oplevelser på en tidligere arbejdspladser.

Mange ansatte har erfaringer med økonomisk kriminalitet på jobbet

Andel FTF'ere som har haft mistanke om eller været vidne til, at ansatte eller ledelsen har begået økonomisk kriminalitet

Kilde: FTF's undersøgelse om whistleblowing, 2010

Den mest udbredte form for økonomisk kriminalitet er misbrug af penge eller aktiver. Det vil sige fx tyveri, underslæb, bedrageri eller frådseri. Det har hele 77 procent, af dem der er stødt på økonomisk kriminalitet, oplevet.

I undersøgelsen er det fastslået, at det ikke drejer sig om bagateller, hvor man sniger et par kuglepenne eller en stak kopipapir med sig hjem.

Manipulation af regnskaberne ligger nummer to på den sorte liste. Det har knap 30 procent af de berørte medarbejdere oplevet eller haft mistanker om – med hovedvægten i den offentlige sektor. Her har 32 procent af de berørte medarbejdere oplevet fusk med regnskaberne, mens det samme gælder 21 procent i den private sektor.

Korruption og bestikkelse findes
Andre former for økonomisk kriminalitet har kun et mindretal oplevet tæt på. Men undersøgelsen viser samtidig, at de former eksisterer på både offentlige og private FTF-arbejdspladser. Der er flere FTF’ere, der har oplevet eller haft mistanke om korruption og bestikkelse, krænkelse af patienter og rettigheder, hvidvaskning af penge, ulovlig insider-handel, ulovlig karteldannelse eller skatteunddragelse. Det drejer sig som en til tre procent af medarbejderne, som har været vidne til disse former for økonomisk kriminalitet.
For skatteunddragelse er andelen dog seks procent.