Hver tiende får alvorlig stress af arbejdet

14.05.12
FTF analyse

Næsten hver tiende medarbejder er plaget af stress, viser en omfattende undersøgelse fra FTF. Andelen er lidt mindre end for fem år siden, men det går stadig alt for langsomt med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, mener FTF. Hvert år kan 1.400 dødfald relateres til psykiske belastninger i arbejdet.

Stress ligger stadig tungt over arbejdsdagen for mange faggrupper med en videregående uddannelse. Det viser en ny omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt 24.000 medarbejdere på FTF-området - fx socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, pædagoger og bygningskonstruktører. Ni procent af dem svarer i undersøgelsen enten ’virkelig meget’ eller ’meget’ på spørgsmålet om, hvor stressede de føler sig.

Lige så stor en andel (10 procent) af FTF’erne oplever høj eller meget høj udbrændthed. At blive syg af arbejdet er ulykkeligt for den enkelte, men koster også samfundet dyrt i sygedage og behandling.

Stress og udbrændthed

Stress: En kombination af anspændthed og ulyst. Kortids stress kan være nyttigt og godt, men et højt stressniveau over længere tid er skadeligt for både livskvaliteten, arbejdsindsatsen og helbredet.

Udbrændthed: En tilstand af langvarig psykisk og fysisk udmattelse, der opleves som relateret til det arbejde, man udfører.

Undersøgelsen peger på fire syndere, der hver for sig - og ikke mindst sammen – øger risikoen for arbejdsrelateret stress: Høje følelsesmæssige krav på jobbet, krav om at skjule sine følelser, krav om at nå meget på jobbet  og endelig utryghed i ansættelsen. I jo højere grad folk melder om netop de fire faktorer, desto mere stress bliver der også rapporteret, viser undersøgelsen. Stress hænger altså i høj grad sammen med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Udbrændthed har samme årsager: Desto højere følelsesmæssige krav og kvantitative krav, desto højere utryghed i arbejdet og krav om at skjule følelser, jo mere udbrændthed bliver der rapporteret.

Mest udsatte for følelsesmæssige krav
Og netop følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser er noget, som medarbejderne på FTF-området er væsentlig mere udsatte for på jobbet end gennemsnittet af lønmodtagere. Det viser den nye FTF-undersøgelse sammenholdt med tidligere undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

FTF’erne oplever også i højere grad end gennemsnittet krav om at arbejde hurtigt og meget.

Større følelsesmæssige og kvantitative krav blandt FTF’ere

Omfang af forskellige arbejdsmiljø-belastninger for hhv. alle lønmodtagere og FTF'ere målt på en skala (0-100) på baggrund af deltagernes svar på en række spørgsmål om de enkelte faktorer".

Kilde: FTF og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det er gået fremad
I løbet af de sidste fem år er det psykiske arbejdsmiljø på nogle punkter blevet bedre for de ansatte på FTF-området – uden at der dog er tale om markante fremskridt. I dag oplever lidt flere FTF’ere således støtte fra deres kolleger og ledere end i 2006, hvor FTF foretog en tilsvarende undersøgelse. En lidt større andel oplever også, at de har indflydelse på deres arbejde.

Ser man på udviklingen i FTF’ernes trivsel og velbefindende, er der også sket en positiv udvikling. I 2006 følte 11 procent sig meget stressede – mod i dag ni procent. Der er i dag også lidt færre, der føler sig udbrændte sammenlignet med 2006. Her er andelen faldet fra 13 procent i 2206 til ti procent i dag.

Samtidig er der dog tegn på, at kravene i arbejdet er øget siden 2006.

…men alarmerende langsomt
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, glæder sig over, at der er positive tendenser i FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø og trivsel. Men fremskridtet går efter hendes mening alt for langsomt. De sidste mange års fokus på det psykiske arbejdsmiljø har ikke båret nok frugt, påpeger hun.

”Psykisk arbejdsmiljø har været et prioriteret område nationalt i en årrække. Men det afspejler tallene ikke tydeligt nok. Det er alarmerende, at der ikke er sket større forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø for en lang række af de faggrupper, vi ved, er hårdt belastet”, siger hun.

”Det er alarmerende, at forbedringerne i det psykiske arbejdsmiljø foregår i sneglefart for en række faggrupper, der er hårdt belastet. Det står i skærende kontrast til, at vi nu i nogle år har haft viden om, hvor stor betydning det psykiske arbejdsmiljø grundlæggende har for medarbejdernes trivsel og engagement - og dermed også for deres effektivitet på jobbet”.

Psykisk og fysisk arbejdsmiljø skal ligestilles
En af grundene til, at udviklingen går så langsomt, er at arbejdspladser og myndigheder ikke vægter det psykiske arbejdsmiljø på lige fod med det fysiske, pointerer Bente Sorgenfrey.

Både i arbejdspladsernes egen indsats og i Arbejdstilsynets indsats vejer det fysiske arbejdsmiljø tungere end det psykiske. Flere undersøgelser viser fx, at en stor del af arbejdspladserne ikke får sat det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. FTF mener derfor, at det er vigtigt at skærpe kravene til arbejdspladserne, så de fremover prioriterer det psykiske arbejdsmiljø højere end i dag.

”Det er først og fremmest på arbejdspladserne, der kan skabes et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det også vigtigt, at forventningerne til, hvad arbejdspladserne skal gøre på dette felt, står helt klart. Det er ikke tilfældet i dag”, siger Bente Sorgenfrey.

Arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladsen

Arbejdet med arbejdsmiljøet, som fx den årlige APV (arbejdspladsvurdering) foregår i dag typisk i Arbejdsmiljøorganisationen, dvs. den lokale enhed,  som alle arbejdspladser med over ti ansatte skal have. Den består af en (eller evt flere - på store arbejdspladser ) repræsentant for hhv. medarbejdere og arbejdsgiver.

Påbud virker
Ser man på Arbejdstilsynets indsats, bliver der givet meget få påbud til arbejdspladser om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med fysisk arbejdsmiljø – sidste år således kun 364 påbud om psykisk arbejdsmiljø mod hele 8.608 om fysisk arbejdsmiljø. Dertil kommer, at antallet af påbud om psykisk arbejdsmiljø er faldet siden 2009.

FTF mener derfor, at der er behov for at forbedre tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø.

”Arbejdstilsynet har en opdragende rolle, og vi kan se, at det har en positiv virkning, når en arbejdsplads får et påbud. I dag er det alt for svært for Arbejdstilsynet at give påbud om psykisk arbejdsmiljø. Det vil vi gerne have lavet om på”, siger Bente Sorgenfrey.

Ligestilling af det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø vil være et krav fra FTF ved de forestående trepartsforhandlinger.

Psykisk arbejdsmiljø påvirker helbredet

Høje følelsesmæssige krav er ofte et vilkår, når man arbejder med mennesker. Især hvis der er tale om mennesker med store problemer eller meget voldelige eller vanskelige personer. Det er vigtigt at de ansatte er klædt på til at tackle den slags følelsesmæssige krav. Ellers kan konsekvensen være stress og dårlig trivsel og på længere sigt et dårligere helbred og øget sygefravær.

Kvantitative krav handler om, hvor meget, man skal nå på sit arbejde. Hvis arbejdsopgaverne er for mange og for omfattende i forhold til den tid, der er til rådighed for at udføre dem tilfredsstillende, er de kvantitative krav for høje. Fordi konstant høje kvantitative krav kan medføre stress. Det hjælper, hvis man har indflydelse på sit arbejde og har ressourcer til at imødekomme kravene. Det er også en stor fordel, at kravene er klare og entydige, således at man ved, hvornår man har udført opgaven tilfredsstillende.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv.