Hver fjerde ledige FTF’er er langtidsledig

Faggrupper som lærere, pædagoger og bygningskonstruktører rammes nu af en stigende langtidsledighed. Hver fjerde ledige FTF’er er langtidsledig, viser nye tal. Det er nødvendigt at satse langt mere på uddannelse af de ledige, mener FTF.

Det sidste halvandet år har der været en kraftig vækst i langtidsledigheden på FTF-området, dvs. blandt faggrupper som fx lærere, pædagoger, bankansatte og bygningskonstruktører. Faggrupper, der i årevis ellers mest har kendt til et kronisk underbemandet arbejdsmarked, lander dermed oftere og oftere i langtidsledighed.

Ledigheden steget mere for uddannede end for ufaglærte

Langtidsledige opgøres som ledige, der har modtaget dagpenge i 80 procent af tiden det seneste år.

I løbet af det sidste halvandet år, er langtidsledigheden generelt steget for alle ledige, der er medlem af en a-kasse.
Men FTF’s faggrupper er først blevet ramt af langtidsledighed et halvt års tid senere end alle ledige under ét.

For dem steg langtidsledigheden således fra 11 til 23 procent i perioden fra august 2009 til november 2010. Det svarer til en stigning på ca. 110 procent eller mere end en fordobling i perioden.

Dermed er næsten hver fjerde arbejdsløse FTF’er nu langtidsledig. Det viser en beregning fra FTF baseret på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.

I samme periode steg andelen af langtidsledige af samtlige forsikrede ledige fra 15 til 36 procent.

Stor andel af langtidsledige

Langtidsledige ift ledighedsberørte inden for FTF-a-kasser (andel i procent)

Forskel på FTF’ernes a-kasser
FTF-området dækkes af fire forskellige a-kasser, og der er forskel på andelen af langtidsledige i de forskellige a-kasser.
De fire a-kasser er: Lærernes a-kasse, BUPL-A (pædagogernes a-kasse), DSA (FTF-sundhedsuddannede, dvs. bl.a. sygeplejersker) og endelig FTF-A, som dækker en lang række faggrupper, bl.a. medlemmer af Finansforbundet, Kost & Ernæringsforbundet, bygningskonstruktører.

Få ledige får tilbud om uddannelse
Samtidig med at langtidsledigheden eksploderer, får kun hver tiende af de ledige på dagpenge en form for undervisning, som gør dem mere parate til et job. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, finder det meget uheldigt, at uddannelse bliver prioriteret så lavt i aktiveringen af de ledige.

”Vi står i en situation med mangel på arbejdspladser - og ikke akut mangel på arbejdskraft. Så det er kritisk, at den beskæftigelsespolitiske kurs bliver mere og mere præget af kortsigtede løsninger med billige kommunale aktiveringsforløb, hvor kommunernes primære motivation reelt er, hvor stor refusionen er. Beskæftigelsespolitikken burde i stedet for prioritere at opkvalificere de ledige, så de står parate til et arbejde, når der igen er brug for dem”, siger FTF’s formand.